Bobleplast og papir
Jeg er lige kommet hjem efter at have været nede i GLS‐pakkeshoppen. Det er en kiosk, som er drevet af en pakistansk familie. De er søde og. hver gang, jeg køber en pakke tyggegummi hos dem, får vi altid en snak om vejret og politik. De er sjove og rigtigt søde.
Men jeg var faktisk ikke nede i kiosken for at købe tyggegummi i denne omgang. Det var min bror, som har sendt mig en pakke. Jeg fandt en seddel i min postkasse om, at min pakke er ankommet, og jeg kan hente den.
Uventet pakke
Jeg havde ikke nogen anelse om, at han sendte mig en pakke. Han har ikke sagt noget om det – overhovedet. Vi taler ellers dagligt sammen i telefonen. Men det ligner ham: Han kan godt lide at overraske folk. Både gode og dårlige overraskelser.
Pakken, han har sendt mig, er rimeligt stor. Og den er faktisk tung. Det var et slæb at få den hjem de 200 m, jeg skulle gå med den under armen – eller på skulderen. Og nu står den på mit køkkenbord og venter på, at jeg åbner den.
Der er et lag almindeligt brunt indpakningspapir udenpå. Jeg klipper indpakningstapen af og folder papiret væk fra kassen. En stor papkasse – af bølgepap. Også klistret til med indpakningstape. Den klipper jeg også af.
Bobleplasten
Åbner kassen med en hobbykniv og finder et lag af bobleplast fra Jakodan. Jeg elsker at puffe bobleplast, så jeg river det ikke op, men løfter det forsigtigt ud af kassen. Det er viklet om endnu en kasse, der er pakket ind i pænt gavepapir. Mit køkkenbord flyder med forskelligt emballage, men det gør ikke noget. Jeg kan rulle det sammen og genbruge det meste af det. Det plejer jeg at gøre. Undtagen med de helt store papkasser, der er lavet af bølgepap.
Kassen under bobleplasten er blevet pakket ud af gavepapir. Og til min store overraskelse ser jeg, at min bror har sendt mig, en splinterny blender. En stor og stærk blender. Nu kan jeg igen lave alle de smoothies jeg, plejede at lave, inden min gamle blender, gik totalt i stykker. Hurra. Han er så sød. Han har jo hørt på al mit jammer over ikke at have, en god blender længere.Sikke en gave!
Tak for gaven
Jeg skynder mig at ringe ham op og sige tak for den fine gave, han har sendt mig. Han svarer ikke med det samme, men efter 8 opkald bliver der svaret. Jeg kan høre, at jeg har vækket ham. Det er en søvnig stemme, der svarer. Jeg nærmest råber tusind-tak til ham, fortæller ham, at jeg er glad for blenderen, og at han snart skal komme til middag hos mig.
Jeg kan høre, at han bliver glad over at høre min glæde. Han siger til mig, at han håber, at jeg får genopfrisket vanen med de, der smoothies og at han også håber, at jeg bliver glad for den.
Ja, jeg bliver glad for den. Det kan han bande på. Vi aftaler, at han skal komme den efterfølgende fredag, og så vil jeg lave en masse lækkerier og bruge min nye blender.