Fodboldgolf
Fodboldgolf er en populær aktivitet til teambuilding, firmaarrangementer, familieudflugter, fødselsdage og lignende. En aktivitet som fodbold golf bringer folk sammen, er udfordrende, og det bliver et fælles mål at nå til hullet på greenen med færrest spark. Der kan laves konkurrencer ud af det, så folk er oppe mod hinanden, og man kan sætte en præmie på højkant. Fodboldgolf henvender sig til personer i alle aldre og kræver ingen forhåndskendskab til hverken fodbold eller golf. Alle regler bliver gennemgået ved ankomst.
Det er, som navnet antyder, et spil golf med en fodbold, frem for den traditionelle golfbold. Ydermere, er den traditionelle golfbane skiftet ud med en golfbane med større huller. Den har stadig et tee-sted, som er her hvor spillet starter, en fairway og en green.
Hele spillet handler for spillerne om, at bruge så få spark som muligt på at få bolden fra tee-stedet til hul på greenen som er i spil. Banen har 18 huller, som på en traditionel golfbane og har et par, som angiver det optimale antal spark, som man kan klare banen på. Med dette par, har man som spiller noget at stile efter, når spillet sættes i gang. Man kan vælge, om man har lyst til at spille om alle hullerne, eller blot få af dem.
Der vil altid være en smutvej, hvis en forhindring på banen synes for svær, eller man har brugt mange spark på at komme forbi.
Fodboldgolf bliver stadig mere og mere populært og giver mulighed for frisk luft og hyggeligt samvær på samme tid. På med de flade sko og vær klar med de bedste spark, med de bedste ben – så får I en hyggelig dag med Fodboldgolf til jeres næste samværs arrangement.