Sikring Danmark

En af de industrier, som er i størst vækst, er de kreative industrier. Man siger normalt, at den industri omfatter digital design, games design, digital udvikling, grafisk design, arkitektur mv. Og det er sandt nok. Det sjove er, at denne industri trænger dybt ind i den kulturelle industri, som også er – eller kan være – meget kreativ. Hvem har ikke set museer, der benytter digitale midler for at formidle om vores historie eller om vores herskende problemer – fx klimaforandringerne?

Fremgang

Og der er gode grunde til, at de kreative industrier er i fremgang, og har været det i ca. godt 10 år nu. Vi har brug for dem. De hjælper især på undervisningsområdet. Det bliver billigere og billiger at få adgang til information om det ene eller det andet via de kreative fag. Og vi bliver mere og mere villige til at abonnere på en app, som giver os information om det, vi er interesserede i.
Nu nævnte jeg det kulturelle område. Det er ikke kun museer, der har brug for veluddannede mennesker, der ved, hvordan digitale medier og muligheder udnyttes. Også teater, film og musik industrien har brug for den slags kapaciteter. Så måske er det på tide, at vi får øjnene op for det og finder nye veje til at uddanne unge mennesker, som er interesserede i disse felter?

Musiske fag på efterskoler

En af vejene, som heldigvis er i god udvikling med hensyn til uddannelse af unge inden for de kreative industrier, er efterskolerne. Det er faktisk muligt for unge mennesker at komme på en drama efterskole, en musikefterskole eller en anden form for efterskole, hvor de får lov til at koncentrere deres energi om at lære mere om de specifikke felter. Ofte giver musikeefterskolerne eller teater efterskolerne undervisning i håndtering af programmer, hvor digitale data håndteres og kombineres til nye udtryksformer. Det er interessant. Og spændende for eleverne, som går på de efterskoler. Lidt ligesom det gode gamle Backseat, ikke?

Folkeskolen halter bagefter

Det ser for mig ud, som om at på det felt halter den almindelige folkeskole bagefter. Burde det ikke være folkeskolens ypperste mission at være på forkant med den slags? Det handler jo om, at undervisning skal geares til, at de unges kvalifikationer matcher arbejdsmarkedets behov. Indrømmet, vi har også brug for unge, der ikke nødvendigvis interesserer sig for de kreative industrier, men de skal alligevel have nogle værktøjer, de kan håndtere, så de kan være med i den digitale verden, vi lever i. Så hvorfor lytter den almindelige skole ikke til det, som efterskolerne signalerer: Efterspørgslen på pladser til efterskoler med musik, teater, drama og kreativitet er steget gevaldigt i de sidste år. Teater efterskolerne har ikke nok pladser. Der er lange ventelister. Hvorfor skal unge i alderen 15 – 18 år forsinkes i deres uddannelse? Har vi råd til det? Har vi lyst til det? De brænder for at udvikle games for at lave flotte shows for at give os almindelige mennesker gode oplevelser. Skal de ikke have lov til det? Skal de bare syltes ind i et system, så kreativiteten glider i baggrunden? Jeg synes, vi burde tænke alvorligt over det.