Sådan virker solceller

De fleste af os kender solceller – og har helt sikkert stiftet bekendtskab med dem før de blev præsenteret i forbindelse med solcelleanlæg til husstande. De klassiske lommeregnere er et godt eksempel herpå. Disse lommeregnere behøvede blot lys, og så virkede de uden problemer. Teknologien bag solceller – hvad enten det er til lommeregnere eller solcelleanlæg – hedder fotovoltaik, og blev før i tiden brugt ude i rummet, hvor teknologien blev brugt til at lave strøm til satellitter. I dag har udviklingen ført til, at solceller bliver brugt i mange andre sammenhænge – og en af dem er i forbindelse med eksempelvis solcelleanlæg.

En af de store fordele ved solceller er naturligvis, at de kan omdanne solens stråler til elektricitet – og på denne måde levere bæredygtig og miljøvenlig strøm. Ydermere er prisen på solceller og solcelleanlæg faldet betydeligt, hvilket har gjort det muligt for de fleste boligejere at investere i denne teknologi. Solens stråler afgiver ca. 1000 watt per kvadratmeter, og med et solcelleanlæg der kan omdanne lysenergi til elektricitet, har vi en god mulighed for at tilføre miljøvenlig strøm til vores boliger.

Fra lys til strøm

Som tidligere nævnt, kaldes teknologien bag solceller for fotovoltaik; foto som i lys, og voltaik som i elektricitet. Og det er således også det der sker rent praktisk. Solcellerne omdanner lys til elektricitet. Solceller er typisk lavet af grundstoffet silicium, som er hvad man kalder for en halvleder. Altså, et materiale der kan lede elektricitet.

Når solens stråler rammer solcellerne, bliver en del af lyset absorberet – og energien fra det absorberede lys bidrager til at elektronerne i solcellerne bliver slået løs. Disse frie elektroner bliver ledet i en bestemt retning inde i solcellen, og således bliver der skabt en elektrisk strøm.

Forskellige typer af solceller

Der findes som udgangspunkt to forskellige typer af solceller, der er meget udbredte herhjemme i Danmark. Den ene er polykrystallinske solceller – og den anden er monokrystallinske solceller. Som navnet måske antyder, består polykrystallinske solceller af mere end ét siliciumkrystal, hvorimod monokrystallinske solceller kun består af ét siliciumkrystal.

Både poly- og monokrystallinske solceller producerer det, man kalder for jævnstrøm. Det er den samme type strøm, som man finder i et batteri – men altså ikke den type, som man anvender i sin bolig. Derfor er der altid tilknyttet en vekselretter til et solcelleanlæg, som sørger for at omdanne den producerede jævnstrøm til vekselstrøm. Så snart man forsøger at omdanne én type strøm til en anden, vil der altid gå en smule strøm tabt – men nye og moderne vekselrettere er meget effektive.

Solceller og solcelleanlæg er en grøn investering, der kan give dig mange år med overskud på din elregning. Det er således værd at overveje, om ikke din bolig kunne drage fordel af et solcelleanlæg. Hvis du går med tankerne om at investere i et solceller pris omkring 50.000 kr. inklusiv montering, så vil det ydermere være nyttigt at vide, at et solcelleanlæg som oftest giver dig +10 år med overskud på elregningen. Nye og moderne solcelleanlæg har en lang levetid, og er typisk betalt tilbage i løbet af fem til otte år.