Sikring af placeringer
Én ting er at opnå gode placeringer på Google og i de andre søgemaskiner – noget andet er at fastholde dem. Lad os starte med at slå fast, at den disciplin, der i daglig tale kaldes for søgemaskineoptimering, er et mix af flere forskellige discipliner inden for markedsføring. I hvert fald hvis den er effektiv og korrekt udført. Og der er meget stor forskel på kvaliteten af de services, der udbydes til virksomheder med behov for online synlighed – og naturligvis også forskel på prisen.
Pris og kvalitet i SEO
Som på de fleste andre markeder er der også inden for SEO et stort udvalg af leverandører – og et stort prisspænd på deres ydelser. På trods af det åbenbart logiske i, at kvalitetsydelser nødvendigvis må koste mest, er der mange, der falder for billige tilbud om for eksempel hundreder af links fra tvivlsomme fora. Ofte koster sådan en løsning kun få tusind kroner mod måske 10.000 kr. for en god løsning. Men sagen er jo, at selv 2.000 kroner brugt på en omgang “inder linkbuilding” er penge ud af vinduet – og derfor meget dyrere end en stabil løsning til 4-5 gange så meget.
Forleden meldte Google ud, at de nu har ændret på nogle af deres vurderinger af links. Det betyder, at de seriøse udbydere nu bruger mange ressourcer på at afdække hvilke konsekvenser, det har – og så agerer de efter det. Den slags kræver både erfaring og tid – og derfor er den type leverandører dyrere målt i kroner end de ofte helt nyetablerede, der typisk læner sig op ad viden, der er flere år forældet.
Der er heldigvis en række meget dygtige udbydere også på det danske marked. De har travlt, og de er ofte booket måneder frem. En tommelfingerregel kan derfor være, at kan du komme til med dags varsel hos en SEO leverandør, skyldes det enten, at de er for mange mennesker ansat eller at de ikke er så gode, at kunderne står i kø for at komme til.
Vi har talt med et af de ældste firmaer i branchen – Concept Interest – der leverer søgemaskineoptimering til både danske og amerikanske virksomheder. De melder om konstant mellem 1 og 2 måneders ventetid på nye opgaver. Det er derfor en god ide – uanset hvem af de anerkendte SEO firmaer du vælger – at booke i god tid.
Se mere om det nævnte firma på Den Store Danske her