Smeden fik hvepse

For en snes år siden var det noget, man godt kunne betegne som et halvstort smedeværksted, der lå som nabo til den lille engrosvirksomhed, som jeg driver fra nogle mindre bygninger i industrikvarteret her i byen. Men i dag er smedeværkstedet transformeret til en ret stor og blomstrende produktionsvirksomhed med lidt over 100 ansatte og fortsat i en rivende udvikling.

Hvepsebo sendte folkene hjem

Inden jeg kaster mig over historien om firmaet, skal jeg dog lige fortælle en historie, der på samme tid er morsom og lidt skræmmende.

Sidste år måtte en flok store og hærdebrede smede rende skrigende ud af bygningen, de arbejdede i på virksomheden. Årsagen var, at de blev angrebet af en flok hysteriske og rasende hvepse!

Faktisk blev bygningen nærmest ubrugelig grundet de mange hvepse, og en ekspert i hvepsebo fjernelse måtte tilkaldes.

Et par ret kompetente herrer herrer fra firmaet Hvepsebo-Fjernelse dukkede op allerede en god time efter, man havde ringet til dem.

De fik fjernet boet (der var stort), og de fik også ventileret de rasende hvepse ud. Men det kostede faktisk firmaet det meste af en produktionsdag.

Selv ikke store og seje smede er et match for en rasende hveps 🙂

Baggrunden for virksomheden

 

Baggrunden for nabovirksomhedens markante udvikling gennem de år er først og fremmest foretagsomhed, mod og kreativ tænkning hos den oprindelige indehaver, der nu i øvrigt har overladt styringen af virksomheden til sine to sønner, som følger fint i deres fars fodspor og fortsætter med den fremadrettede udvikling.

Jeg har i kraft af et godt venskab med familien fulgt virksomheden udvikling tæt på, og jeg er tit blevet overrasket over den iver, både den oprindelige indehaver og nu hans to sønner lægger for dagen, når et eller andet teknisk problem skal løses.

Det oplevede jeg endnu et eksempel på, da jeg i går var på et besøg hos mine naboer. De to indehavere fortalte mig, at de var i fuld gang med en udvikle en ny metode til skæring i plader af aluminium. De fortalte mig, at de hidtil har haft ganske store udgifter i forbindelse med det procesvand til industri, som de har anvendt til den hidtidige skæringsmetode.

De har været nødt til at sætte forskellige ret dyre stoffer til vandet, men nu har de fundet ud af, at det kan undgås ved at ændre lidt på selve skæringsmetoden samt ved at varme procesvandet op til en ganske bestemt temperatur.

Til det brug har de selv konstrueret en termostatstyret vandvarmer, hvor de i øvrigt bruger biogas til opvarmningen, fordi de også ønsker at være så miljørigtige som muligt. Selv om det selvfølgelig ikke er gratis at varme vandet op, sparer de alligevel betragtelige summer i forhold til den vandbehandling, de tidligere var nødt til at foretage.

Men noget af det bedste ved det nye system er, at det vand, der har været brugt til skæringen af plader, bliver opsamlet og genanvendt i stedet for bare at blive ledt ud som spildevand. Her ligger også en ganske stor besparelse på de løbende produktionsomkostninger, fortalte de to brødre mig.

De har selv konstrueret en temmelig sindrig afløbsteknik, så det brugte vand ledes tilbage i systemet og igen varmes op til den nødvendige temperatur. Derefter bliver det brugt igen og igen, for i kraft af at der ikke er tilsat skadelige stoffer i vandet, kan det umiddelbart bruges igen efter en ny omgang opvarmning.

Jeg må sige, at jeg har en stor beundring for sådan et par opfindsomme virksomhedsejere, som selv kaster sig ud i ganske komplicerede opgaver med det formål at billiggøre produktionen mest muligt.

Og jeg kan bestemt også godt lige, at de i konstruktionen af nye systemer tænker meget på miljøet og koncentrerer sig om at undgå unødvendig forurening. De to brødres nyeste opfindelse er også et godt eksempel på, at det i mange tilfælde kan blive lukrativt at tænke miljømæssigt.